Nyt om Covid-19

Husk, du må ikke komme uanmeldt i klinikken, hvis du har tegn på øvre luftvejsinfektion. Ring til os i stedet.

Vi opfordrer til, at du bruger mundbind, når du møder op i klinikken.

Du kan bestille tid til COVID-19-prøve på siden: www.coronaprover.dk. Du skal bruge dit NemID til at logge ind. Herefter kan du booke en tid til test på en række forskellige prøvesteder. Du kan også bestille tid til dine børn (> 2 år). Personer med COVID-19 symptomer, hvor der ikke er behov for lægeundersøgelse, skal også selv bestille tid til test på coronaprover.dk

Hvis dit barn under 15 år skal virustestes, kan du som forælder logge ind med dit NemID og bestille tid til dit barn. 15-18-årige skal bruge deres eget NemID til at bestille tid. Der kan kun bestilles tid til børn under 2 år, hvis vi er blevet kontaktet, og vi har oprettet en henvisning.

Har du ikke nem-id, kan du ringe på følgende nummer: 7842 4242, alle dage kl. 10-18. Læs mere her.

Du kan med fordel finde svar på mange af dine spørgsmål på den opdaterede hjemmeside: www.coronasmitte.dk. Der findes også en fælles myndighedshotline på telefon 70 20 02 33

HVIS DU ER NÆR KONTAKT:
Når du får besked om, at du er nær kontakt til en smittet person, skal du som udgangspunkt testes to gange.
Hvordan bestiller du tid til test? For at bestille tid til test, skal du kontakte Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed. Når du ringer til Coronaopsporing, bliver du prioriteret som nær kontakt. På den måde får du hurtigere tid til test og får mulighed for at bestille de to tests samtidigt.
1) Ring til 70 20 02 33 (tast 2) for at få rådgivning om, hvordan du skal forholde dig, og hvilke dage du skal have taget dine tests – samtidig får du et ID-nummer, du skal bruge for at få en henvisning til dine to tests.
2) Ring til 32 32 05 11 (tast 2) for at få henvisning til de to tests.
3) Herefter går du ind på coronaprover.dk og bestiller tid til de to test.
Du kan læse mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Brug et CE-mærket mundbind, når du forlader dit hjem for at blive testet. Du kan læse mere om, hvordan du bruger mundbind på vores hjemmeside: sst.dk/ Mundbind-og-barriere

Du kan læse den senest opdaterede pjece fra sundhedsstyrelsen her (opdateret 24/11-20)